De l'Or DVH 1106
De l’Or gjorde sin entré ved hannoveranerkåringen i oktober 2011, hvor han hurtigt blev publikumsfavorit. I løbet af kåringsforløbet viste han sig som en af de bedste og blev udnævnt til præmiehingst. Efterfølgende blev han købt til hingstestalden på Katrinelund i samarbejde med Kristin Andresen.
Navnet De l’Or betyder "lavet af guld", og denne hingst af allerbedste type blev også under kåringen benævnt som fremtidens hingst.
De l’Or har tre store, regulære og taktfaste gangarter, hvor især galoppen er bemærkelsesværdig. Han besidder et fantastisk temperament; han er rolig i stalden og både villig og arbejdsom under rytter.
I februar 2012, ved privathingstefremvisningen i Verden, udviste De l’Or allerede stor ridelighed og en fremragende indstilling til arbejdet som dressur- og avlshingst. I efteråret 2013 gennemførte han sin brugstest i Schlieckau, Tyskland, hvor han bestod med bravur og fik en dressurkarakter på 8,4 point.
Hans far, Dancier, var fløjhingst i Hannover i 2004 og vandt materialprøven med 146 point i 2006. Dancier gik i finalen ved Bundeschampionatet i 2008 og er nu uddannet til S-niveau.
Bag De l’Or findes en solid hoppestamme (stutenstamm der Jucunde), der er opbygget gennem Rubinstein og Argentan, således har De l'Or velkendte Absatz på både mor- og farsiden. Denne hoppestamme har givet flere Grand Prix-heste i dressur og enkelte springheste gennem Espri. Den mest kendte hingst fra denne stamme i Danmark er Voltaire e. Wedekind.
Vi glæder os over De l’Ors gennemslagskraft på hans afkom, som alle er af super flot type med ædle hoveder, smukke, velrejste fronter, højtstillede og ensartet af format. De l’Or forbedrer generelt både type og bevægelse hos sine afkom og har allerede, på trods af relativt få afkom, flere kårede sønner.
De l'or er konstateret fri for OCD og er WFFS negativ.
FAR: DANCIER |
DE NIRO |
DONNERHALL |
ALICANTE |
LACARNA |
LANCIER |
ESPINA |
MOR: RIEKE |
ROTSPON |
RUBINSTEIN I |
ANTALIA |
ANGORA |
ARGENTAN |
WAPITA |
Bedækningspris:
1. rate: 3.500 kr. + moms
2. rate: 4.000 kr. + moms
Euro: 990 + moms